Evaan

bearbejder fotos og tegner
    “ Kunstneren Evaan demonstrerer især i Serien og i bogen “Faces by Evaan” en spændende leg med dobbelteksponering. Motivet vokser frem på en ny og flertydig måde. Den sorte streg i samspil med gråzonen, det hvide lys og den røde farve, bliver gennemgående træk i flere af billederne.

    Store energier spændes op imod hinanden, så nye udtryk opstår, som både kommenterer og forvrider det oprindelige motiv. Der er tale om et portrætlandskab som man får lyst til at vegetere i. Grundmotivet der ofte er udført med en klassisk sans for detaljen, bringes i effektfuld samspil med en hurtig og mere “intuitiv streg”, og denne frugtbare teknik tilfører kompositionen både bevægelighed og perspektivisk dybde.

    Kunstneren får således en mulighed for at kommentere sig selv, ved enten at konfirmere eller dementere det oprindelige udtryk. Billedfortællingen bliver dejlig rummelig og åben for mange fortolkninger.”
    Matti Borg
    Komponist

    Klik på billederne i galleriet for at se priserne samt få flere detaljer om værket